Animation1VS.gif (376799 bytes)

Amby  Import
Telefon: 8652 2130 - Robert: 2068 0601 - Lars: 4051 2900 -  Fax: 8652 2477
Rypevej 10 - Skanderborg

oel.gif (2967 bytes)

Br.Van Steenberge

Br.Het Anker

Br. Van Eecke

Br. De Troch

Diverse Br.


Værtens bedste øl

Forside
Firma
Danske øl
Belgisk øl
Ølsmagning
Forhandlere
Salgsbeting.
Bestilling
Gaveidéer
Links
Smiley-rapport

skriv.gif (961 bytes)

Webmaster

opdateret 29-04-2010

Virklund Bryghus.

De danske øl fra microbryggerierne er meget populære og vi er utrolig glade for det samarbejde vi har fået med Virklund Bryghus og de mange spændende øl de leverer.

Friskbrygget specialøl

Ja, det kalder vi det. Med friskbrygget forsøger vi med et enkelt ord at beskrive vores tilgang til det at lave så autentisk og ægte øl som muligt. Vore øl brygges udelukkende på traditionelle ingredienser og fuldmodner ved eftergæring på flasken eller fustagen.

Vi laver alt omkring øllet selv, så den øl du køber er altså brygget, lagret og tappet i Virklund på bryghuset af os selv. Derfor kan vi stå inde for kvaliteten og den gode smag.

Lige for tiden er disse øl på lager hos Amby Import:

VIRKLUNDER nu i 75 cl. flasker

VIRKLUNDER LYS er en frisk, gylden ale med blødhed og styrke. Alkohol 6% vol. 75cl. nyhed.gif (379 bytes)
VIRKLUNDER RØD hvor malten står frem med både smag og farve. Alkohol 7% vol. 75cl. nyhed.gif (379 bytes)
VIRKLUNDER MØRK med saft og kraft og markant fylde. Alkohol 8% vol. 75cl. nyhed.gif (379 bytes)

Alle øl er brygget udelukkende på naturlige ingredienser uden brug af filtrering eller pasteurisering. VIRKLUNDER gæres i flade kar med to forskellige gær. Det er med til at give den sin unikke fylde og smag. Claus Tarstrup, Brygmester.

Hvede - Weisen - Wit

En forrygende hvedeøl - prøv den
Virklund Hvede
en nyfortolkning af de klassiske tyske og belgiske hvedeøl. Denne lyse gyldne ale har en frisk smag af hvede fint afstemt af den klassiske Saaz humle. En øl der fremhæver hvedemaltens karakteristiske duft fylde og smag. Alkohol 5.0% vol. 50 cl. nyhed.gif (379 bytes)

En cremet Stout som alle kan li'

Virklund Havre en dybsort havre stout med cremet brunt skum. En øl der er fuld af smag, karakter og mørkristede malte. Havren giver de mørkristede malte modspil så smagen er afrundet og fin. Nyd den alene, til ost eller i godt selskab. Alkohol 5.7% vol. 50 cl. nyhed.gif (379 bytes)

Virklund Amber Ale

En frisk og humlet Amber Ale med gode malttoner, inspireret af mikrobryggerier i Californien. Rigelige mængder mørk karamel malt og en rundhåndet tilsætning af britisk First Gold bitter humle og amerikansk Cascade aroma humle giver en karakteritisk duft og smag som fint afbalancerer malten. Resultatet er en flot mørk ravfarvet ale med en god smag af både humle og malt. En rigtig fin ale der simpelthen smager af mere. Alkohol 5.7% vol. 50 cl.

Virklund Dark Brown Ale

Nogle ville kalde den en porter eller stout, men vi kalder den Dark Brown Ale. Vi har udviklet vores Brown Ale til en mørkere mere fyldig øl der imødekommer sanserne med kraftige toner af mørk ristet malt og kaffe. Den er overraskende frisk på trods af den fyldige smag og mørke farve. Alkohol 5.8% vol. 50 cl.

Virklund Strong Ale

Virklund Strong Ale. En stærk, mørk, fyldig og krydret øl. Hele seks typer malt, tre humlesorter og en belgisk gær giver denne øl en karakteristisk smag der leder tankerne hen på munke, Belgien og god mad. En øl der kræver at den nydes med måde. Alkohol 7.2% vol. 50 cl.

Virklund India Pale Ale

India Pale Ale. Brygget efter stolte engelske ale tradtioner hvor der bruges mere humle og højere alkohol styrke for at kunne klare en sørejse til Indien. Denne lyse ravfarvede ale har en flot afbalanceret bitterhed, karakteristisk for Northern Brewer humlen, som ikke er overvældende men alligevel kraftig. Der er en tydelig maltsmag som afbalanceres af en lidt større restsødme og det højere alkohol indhold. En kraftig ale på alle måder der vinder ved kending. Alkohol 6.5% vol. 50 cl.

Virklund Celebration Ale

Virklund Celebration Ale. Vi fejrer øllet, vores tiende øltype og den danske sommer. Inspireret af engelske bitters og den californiske sol. Vi har kombineret vienna-, munchener- og caramelmalte med amerikansk willamette humle og tjekkisk saaz humle. Resultatet er en flot gylden ale med en afstemt bitterhed der efterlader en fin eftersmag. Alkohol 4.1% vol. 50 cl.

Virklund Yule Ale

Virklund Yule Ale 2009. En mørk ale inspireret af Julens mørke og hygge. Denne ale har en flot mørk farve og den ristede malt giver en fin eftersmag. Den valgte belgiske gær giver en fin krydret smag som komplementerer julens mad. Alkohol 6.5% vol. 50 cl.

Virklund Påske Ale

Virklund Påske Ale. En frisk ravgylden øl hvor den klassiske Hallertau Perle humle spiller fint med den belgiske specialmalt og de mørke krystalmalte. Er god til det danske påskebord hvor styrken og sødmen afstemmes af den milde belgiske gær. Vi brygger den hvert år så den er klar til påske.
Alkohol 6.8% vol.. 50 cl
.

Bryggeriets hjemmeside

Til sidens top